Tobias Kuniss Ammitzbøll

Fysioterapeut & Træner

Konsultationer

Kontakt Tobias

  • Mail: tobias@nyellebjergfysioterapi.dk
  • Telefon: 22118909
  • Cvr. Nr. 38681052

Jeg er uddannet fysioterapeut i 2015, men har været besat af bevægelse siden barnsben. Som teenager opdagede jeg den afro-brasilianske kampdans, Capoeira, og har herigennem trænet, rejst og undervist gennem mere end 15 år. Undervejs har jeg studeret andre discipliner bl.a. Springgymnastik, Samba, Breakdance, Yoga, Boksning og Brasiliansk Jiu-Jitsu. I 2010 stiftede jeg bekendtskab med israeleren, Ido Portal, og hans perspektiv på alsidig og udtryksfuld bevægelse, og hér besluttede jeg mig for at min levevej skulle være at hjælpe mennesker med at bevæge sig.
Jeg tror på at kontinuerlig læring, der understøttes af kritisk tænkning, er vejen til sand selvudvikling. Jeg har derfor især fordybet mig i evidensbaseret praksis og klinisk ræssonering ( = HVORFOR behandler og forklarer jeg på denne måde, kontra denne måde), samt i moderne smertevidenskab, genoptræningsprotokoller og idrætsskader. Alle mennesker er unikke, og jeg behandler ikke diagnoser/kropsregioner, men PERSONER.

Jeg fokuserer særligt på at afmontere de bekymringer der kan følge med smerter og begrænset bevægelighed. Det er vigtigt for mig, at du føler dig tryg – både under og efter behandlingen. Jeg vil gerne give dig de værktøjer og den forståelse, der skal til, for at du kan blive uafhængig af behandling hurtigst muligt.

Jeg tilbyder undervisning i smerte og graderet eksponering til bevægelse, så du kan genvinde ejerskab over din krop.

Jeg arbejder ved siden af Ny Ellebjerg Fysioterapi på lukket afsnit på Psykiatrisk Center Ballerup, hvor jeg arbejder med kognitiv adfærdsterapi, samt kropsterapi, afspænding og angstreduktion.

Relevante kurser:

2019: Online Mentorforløb v/ Ben Cormack (Cor-Kinetic)
2019: Orthopaedic Physiotherapy of the Upper & Lower Extremities v/ Physiotutors
2019: Bottoms Up v/ Jon Yuen
2019: Spinal Waves 101 v/ Jon Yuen
2018: Online Coaching-forløb v/ Philip Chubb (The Mindful Mover)
2018: Neurovidenskabelig Smertemodulation v/ Lars Avemarie (Smertespecialisterne)
2018: Reciprok Antagonist Hæmning v/ David Bonde (David Bonde Klinikken)
2017: Explain Pain Supercharged v/ Prof. Lorimer Moseley (BodyInMind/Neuro Orthopaedic Institute)
2017: The Corset v/ Ido Portal (Ido Portal Method)
2015 & 2016: Fighting Monkey Practice v/ Jozef Frucek (RootlessRoot)
2015 & 2016: Movement Archery & Zen Acrobatics v/ Tom Weksler (Movement Archery)
2015: Upper Body Strength v/ Ido Portal (Ido Portal Method)
2015: Movement X v/ Ido Portal (Ido Portal Method)
2015 & 2016: Moderne Smertevidenskab v/ Simon Roost Kirkegaard, Jess Hasselby Nielsen & Jacob Beerman (Smertevidenskab.dk)